top of page

Hvordan er dit stress niveau i ferien


En klient i min klinik er i gang med at holde ferie. Klienter kommer i dag for at få løst op i spændinger, som sidder i kroppen. Klienten starter med at undskylde for ikke at have lavet sine øvelser, som vi har talt om. Klienten var i går aftes kommet hjem fra nogle dage på Bornholm, men inden bornholmerturen, skulle der lige plukkes ribs. I morgen tidlig rejser klienter så videre på ferie, så dagen idag skal klienten lige nå at komme til massage, plukke stikkelsbær, samt pakke til ferien.

Hvorfor fortæller jeg så denne lille oplevelse - er der noget galt i den?

Jeg bad klienten om at se sig selv i øjnene i et spejl og undskylde over for sig selv og sin krop for ikke at have lavet øvelserne. Det er ikke mig, som behandler, der skal have undskyldningen.

Hvorfor er der i tidernes morgen indført muligheden for at holde ferie? Var det ikke netop for, at vi kunne slappe af i krop og sind, fra vores ellers til tider travle hverdag. Hvad er det så der gør, at vi udskifter hverdagens stress og jag med, nu skal vi nå alt det, vi ikke når i hverdagen? Vi fastholder således et højt stress niveau i kroppen også i vores ferie.

Nyd nuet og ferien - nyd at du ikke behøver at hænge i en klokkesnor - også på en regnvejrsdag. Nyd bærplukningen og alt det andet, du gerne vil i ferien. Jeg beder dig kun om, at huske også at lave absolut ingen ting - slap af og lad roen falde over dig.

#stress #ferie

25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle